21 november, 2006

Hvad i alverden er en Kuzuma ATV for noget?

Med jævne mellemrum får vi en strøm af henvendelser fra folk der vil have reservedele til Deres "Kuzuma" ATV. Men,- en Kuzuma er ikke det samme som en Kazuma ATV. Faktisk er Kuzuma ATV bare en no-name Kina ATV der markedsføres ret professionelt.

Kuzuma ATV er gennem sommeren blevet markedsført via personlige breve til jordbrug i Danmark med "du kan lige nå levering før Jul" - "der er 15 stk tilbage - reserveret til dig" osv.

På forsiden af brochuren er en stolt landmand med navn som sparede 41%. Men navnet er opdigtet

En Kuzuma ATV har intet med Kazuma at gøre og du kan ikke sammenligne kvaliteten på de to. Kuzuma ATV'en som er sat ned fra en normalpris på 29.995,- til kr. 13.995,- koster ca 980 USD (5.600,- kr) i indkøb. Se den f.ex. her http://atv-wholesale.ez-agents.com/pocket_bike/apstore/prod_det.asp?ProdID=79126

Men smart markedsføring,- det er det. Kuzuma og Kazuma er forvirrende for forbrugeren. Men det er nok også meningen. Nu venter vi bare på at se en "Hunda" ATV.