21 november, 2006

Hvad i alverden er en Kuzuma ATV for noget?

Med jævne mellemrum får vi en strøm af henvendelser fra folk der vil have reservedele til Deres "Kuzuma" ATV. Men,- en Kuzuma er ikke det samme som en Kazuma ATV. Faktisk er Kuzuma ATV bare en no-name Kina ATV der markedsføres ret professionelt.

Kuzuma ATV er gennem sommeren blevet markedsført via personlige breve til jordbrug i Danmark med "du kan lige nå levering før Jul" - "der er 15 stk tilbage - reserveret til dig" osv.

På forsiden af brochuren er en stolt landmand med navn som sparede 41%. Men navnet er opdigtet

En Kuzuma ATV har intet med Kazuma at gøre og du kan ikke sammenligne kvaliteten på de to. Kuzuma ATV'en som er sat ned fra en normalpris på 29.995,- til kr. 13.995,- koster ca 980 USD (5.600,- kr) i indkøb. Se den f.ex. her http://atv-wholesale.ez-agents.com/pocket_bike/apstore/prod_det.asp?ProdID=79126

Men smart markedsføring,- det er det. Kuzuma og Kazuma er forvirrende for forbrugeren. Men det er nok også meningen. Nu venter vi bare på at se en "Hunda" ATV.

24 september, 2006


Vi har haft et lille arrangement med 10 forskellige ATV i dag rundt på Rødkilde. Der var alt fra en lille Suzuki LT 80 til en stor Yamaha 660 Raptor.


På billedet foroven er det Christian på hans Yamaha 350 der køler lidt af i de 23 grader og sol og viser hvordan et sving skal tages på en Honda TRX 250EX (2005 model)


Vi kørte i vand, skov, mark og eng. Martin trak 6 ATVer ud af vådengene med hans Linhai 260 monteret med Warn Spil.


Den mest imponerende maskine i løbet af dagen var næsten den lille Suzuki LT som fulgte rigtig godt med!




23 september, 2006

Vi har fået nyt og bedre lager

Hos Rødkilde ATV vil vi gerne skille os lidt ud fra mængden. Vi prøver at give en ekstra service og den bedste vejledning, så vi er sikker på at du får det rigtige udstyr og den rigtige ATV.

Desuden bestræber vi os på altid at have både udstyr og ATV på lager. Så er det klar når du har brug for det. Men det stiller krav til lagerkapacitet at have Danmarks største udvalg af ATV og udstyr... på lager.

Derfor har vi investeret knapt 100.000 kroner i lagerreoler og gaffeltruck. Vi har nu ATV udstyr i 6 meters højde! Som du kan se på billedet er vores lager allerede fyldt op.

Derfor kan du være ret sikker på at det udstyr du har brug for kan du få med det samme. Du kan altid hente en opdateret lagersituation på vores prisliste. Se den her i pdformat http://www.roedkilde.com/Prisliste.pdf

Lageret er i øvrigt sikret med gitter, video, rumfølere og alarm med vagtcentral.

21 september, 2006

Det er tid at bekæmpe snegle

Den våde august og starten af september har gjort livet dejligt for sneglene i år. Man ser mange rapsmarker som i områder er helt spist væk.

Fortvivl ikke,- vi har løsningen. Sneglegift er jo dyrt,- så i stedet for at sprede over hele marken, så brug en ATV sneglegiftspreder og spred kun på de angrebne områder og hvor der er størst chance for at sneglene kommer igen.

Vores C-Dax Slugmaster er let at montere på alle ATV med en Quicksmart adapter (eller du kan købe en Quicksmart adapter for 900 kroner) og så er det af sted.

Samtidig har du den fordel at ATVen ikke laver spor af betydning i market.

Skal du have sået nogle våde områder af din rapsmark, eller bare så lidt ekstra ud er Slugmaster sprederen også god.

Du kan også vælge at bruge den fra en pickup eller bygge den på en harve og så efterafgræder såsom gul sennep m.m.

Du kan se mere info som sneglegiftsprederen her http://www.roedkilde.com/html/sneglegiftspreder.html

Hvis Dual-Clics ikke er nok...

Jeg faldt over denne "Quadski" på nettet. Ovenstående er ikke et trickphoto. Den findes faktisk og er en kombination af en ATV og en Jetski.

Se flere billeder af den hos Gibbs Technology her http://www.gibbstech.co.uk/mediacentre/quadski.php

Den forhandles ikke af Rødkilde ATV.

Dual Clics - så kører det for dig....

Vi har de sidste par måneder prøvekørt et helt nyt produkt til ATV i Danmark. Tvillinghjul til ATV. Dual Clics er et Schweizisk produkt fra Gebr. Schaad som er kendt for deres tvillinghjul til traktorer. De laver dog også et rigtig lækkert produkt til ATV hvor man kan montere en Honda TRX 680 som vist foroven med tvillinghjul på ca 2 minutter.

Det tager ca 20 minutter pr hjul at montere en koblingsplade. Når den sidder der, kan man efterfølgende "klikke" et hjul på.

Anvendelse for Dual Clic tvillinghjul er bla

  • Kørsel i meget kuperet terræn
  • Kørsel i meget våde områder
  • Ekstra trækkraft i mudder og ved træk af harve
  • Kørsel i sne

Foreløbig har alt testkørsel vist at det er et rigtig godt produkt og det er utroligt hvad man kan køre igennem med en ATV. Foroven kører Marie gennem 80 cm vand. ATVen flyder faktisk ovenpå.

Hold øje med www.atvsalg.com fremover når vi lancerer produktet.

20 september, 2006

Træning hos C-Dax


Vi har været på et tre-dages ophold hos C-Dax UK for at lære mere om C-Dax produkter. Andy fra C-Dax NZ tegnede, forklarede og fortalte om alt hvad der er værd at vide om C-Dax produkter. På billedet foroven ser du Phil og Ewen fra C-Dax UK foran en bugseret ATV sprøjte med CDA bom.
I dag ved vi allerede er C-Dax formentlig laver de bedste udstyr til ATV,- men kurset gav en masse gode tips til vedligehold, fejlfinding og brug. 'Vidste du for exempel at der sælges ca 50 Sprayrider sprøjter om året i Holland kun til deres brandvæsen? De bruger dem til slukning til koncert arrangementer m.m.
Et helt nyt produkt fra C-Dax NZ er en lille vogn med en måleapparat man trækker bag sin ATV på en græsmark. Kører man hele græsmarken over kan den måle tørstof, bladmasse m.m. og man kan bruge den til at styre græsning i en malkekvægsbesætning. På NZ giver den 10-15% mere på bundlinien.
Den mest overbevisende demonstration var af CDA (kontrolleret dråbestørrelse) sprøjten. Sprøjter man dråberne ud på en plastic overflade ligger de perfekt fordelt og hænger perfekt fast. Tro det eller ej,- de kan ikke rystes af.
Herhjemme har vi hidtil kun markedsført CDA sprøjten i forbindelse med bjørneklo bekæmpelse. Men det er tydeligt at CDA systemet er perfekt hvis man vil spare vandmængde, køre i blæsevejr eller skal sprøjte i miljøfølsomme områder. Det er dog tydeligt, at vis akl til at gøre noget mere ved CDA til ATV i Danmark.
Indtil videre kan du læse mere om C-Dax produkterne her http://www.roedkilde.com/html/atv_sprojter.html

10 september, 2006

Et temmelig godt Honda tilbud - hvis du er til race

Det er ikke så tit at Honda ATV kommer på slagtilbud. Men lige nu er der faktisk et særdeles godt et hvis du er til hard-core race og ikke nødvendigvis skal have den allersidste model. Vilh Nellemann har et par Honda TRX 450R fra 2005 stående på lager. Dem har vi en rigtig god pris på som du kan se på vores hjemmeside www.atvsalg.com. Bemærk, der er kun 2 stk og når de er solgt er de solgt.

Men husk lige at Honda TRX 450R er ikke til hyggekørsel,- det er en professionel maskine til banekørsel.

28 august, 2006

Hvad er en Honda-licens produceret motor?

Med jævne mellemrum spørger folk, om det kan være rigtigt at der sidder en "Honda-licens" produceret motor på den eller den billige Kina ATV.

Svaret er meget enkelt: "Nej".

Honda lader ikke nogle andre licensproducere deres motorer. På alle Honda motorcykler og Honda ATV'er sidder der kun Honda byggede motorer. For at det skal være en Honda motor, skal der stå Honda på køretøjet.

Dog er det sådan at Hondas Powerproducts afdeling sælger Honda motorer til andre fabrikater som de kan bruge på Go-Carts, havefræsere, plæneklippere osv. Honda er jo kendt for at lave gode motorer.

Men i disse tilfælde er det en motor som er lavet af Honda selv,- og som ikke er "licens-produceret". Men på der sælges ingen Honda motorer til motorcykler og ATVer.

Hvis du derfor møder en producent som siger at ATVen har en Honda licens motor,- så er det forkert. Begrebet findes slet ikke.

Skal du have en Honda Motor skal resten af ATV'en også være Honda. Og så virker det.

23 august, 2006

Udstilling på Langesømessen 2006


I sidste uge udstillede vi på Langesø messen 2006. Det er nordeuropas største messe for juletræsproduktion. Udstillingsarealet er nok noget af det smukkeste i Danmark omkring Langesø Gods på Nordfyn.

Vi havde præmiere på vores nye Dual - Clics som er tvillinghjul til ATV. Monteret på en Honda TRX 680 Rincon er det en imponerende maskine som trak masser af folk til. Det smarte ved Clic systemet er, at tvilling hjulene kan monteres på 5 sekunder. De "Clic'es" simpelt hen på ATVen efter man har sat et par adapter skiver på.

Clics passer til alle mærkevare ATV på markedet i dag. De er specielt velegnet til kørsel i våde områder, til ekstra trækkraft til din ATV eller til kørsel i meget kuperet terræn.

Clics kan også bruges på små læssemaskiner.

Midt under udstilling kom en sort julemand forbi. Det er Michael fra Jamaica som skal være Greenkeeper på en ny golfbane ved Langeskov. Jeg fortalte Michael om fordelene ved at bruge en ATV på golfbanen i stedet for dyre plænetraktorer og golfvogne. Så måske får Langeskov Danmarks første Golf ATV.

Langesømessen er primært en udstilling for skovudstyr. Den eneste øvrige ATV udstiller var Esbjerg Dæk som udstillede deres lækre svenske Danroy vogne.

Har du nogen spørgsmål eller kommentarer? Så brug Kommentér knappen forneden.

18 august, 2006

ATV Snak - en blog om ATV fra Rødkilde ATV


Velkommen til det første indlæg i den nye blog fra Rødkilde ATV.

Her kan du følge med i hvad der sker i ATV - verdenen. Vi vil løbende fortælle om nye ATV, nye produkter og nye ting du kan lave med din ATV.

Denne blogs formål er også at gøre det lettere for vore nuværende og fremtidige kunder at kommunikere med os. Så hold dig ikke tilbage,- fortæl hvad du mener om Rødkilde ATV, vore produkter og denne blog!




Site Meter